Skitser og tegninger for Lys-værk til Kalundborg musikskole.

Inspirationen til disse former er hentet gennem et mangeårigt arbejde med:

1. registrering af vandflader og andre liquide vædsker med og uden bevægelse. skyer, ild, vindformer i forskellige materialer - blade, røg, vimpler, regn, sne.

2. Lys i bevægelse formet med formede reflektorer med og uden bevægelse. Fremvist som enkelt billeder (stills). Diasshows der med glidende overgange mellem mange billedlag skaber en lang rytmisk bevægelse på fladen. Videokompositioner. Lysprojektioner i rum, på skærme m.m.m.

Jeg har arbejdet med bevægelige reflektorer hvis formdannelse styredes af computerkontrollerede blæsere. Hermed kunne jeg opnå et gentageligt formelement der i detaljen altid fremstod med små variationer. Som naturen selv, ingen gentagelse er en exakt kopi men altid en variation over et tema.

Disse erfaringer gav mig mulighed for hurtigt at forstå og styre denne nye proces.

Pladerne er formet af styrede og kontrollerede turbolente gasser, det er hvad sprængningerne skaber, i en sådan fart at stålet må flytte sig. Gennem experimenter er der her skabt en unik teknik og en forudsætning for et helt præsist arbejde med disse sprængningsforløb.

De her viste skitser fra en del af forarbejdet til lysrelieffet viser at de 5 plader er del af en større form, (tegning 1) de er udsnit af en bølgestruktur der ikke har grænser umiddelbart i nærheden. Var der det ville der være interferensbølger fra disse afgrænsninger. Derimod er der interferens mellem de forskellige centre. Centrene er udtryk for energikoncentrationer. Fladerne er udtryk for membranen mellem to materialers møde. Som vi ser det mellem luft og vand, ild og luft.

Tegningerne 2 til 4 er eksempler på de variationer jeg har undersøgt og indarbejdet i det endelige sprænglayout (tegning 5)

Pladen er et billede af mine overvejelser over deres forløb og deres interferens. Ned til de mindste former et aftryk af mine intentioner. En direkte oversættelse af tegningerne til stålet.

Der er foretaget én sprængning for hver plade og der er ikke rettet på nogen af dem. Alle plader lykkedes i første forsøg.

Skitserne er brugt som inspiration for udarbejdelsen af de endelige plader.

I de endelige plader har plade 1 & 2 et afvigende formsprog, sprængstoffet er lagt på en anden måde på disse plader end på de andre. Det gør at de på en gang er en del af helheden og dog er sig selv.
Pladerne 3,4 & 5 er knapt så forskellige indbyrdes, deres formsprog er ens men energiforløbene klinger ud på plade 5 efterladende større flader i ro. Dette giver den sorte farve der dominerer denne del af rummet en indgang i billedet via de større, roligere flader.

De stålbjælker der bærer tag og ovenlys er malet i grå nuancer fra sort til hvid gennem rummets længde. Bjælkerne lægger gråtone linier ind i pladerne ved dagslys, herved fremhæves de spejllinier der skabes i bølgetoppene.

Rummets vandring fra sort til hvidt via de grå nuancer har jeg valgt for at skabe en relativt kølig sort/hvid billeddannelse om dagen. Som modsætning til det stærke farvespil der om aftenen kommer fra kunstlyskompositionen.

Marmorgulvet har jeg valgt som en passiv reflexskræm der spiller med både dags og kunstlysforløbene i rummet.

Det kølige spil om dagen understreger metallets glød og membrankarakter. Farveindfald fra udearealerne og personer der går forbi bliver fremhævet og understreget af den sort/hvide klangbund.

Farvespillet i kunstlyskompositionerne omdanner om aftenen pladerne til en expansiv, levende og rumlig oplevelse. Metallet viger helt for at give plads til billedets mangetydige vandring over fladerne.

Disse 5 tegninger er de endelige for placering og mængdebeskrivelse af sprængstof for den enkelte plade i værket. Selve monteringen af sprængstof er både tids og koncentrationskrævende. Mængden af sprængstof skal løbende registreres og eventuelle ubalancer rettes.

At arbejde med sprængstof som det formgivende element kræver en fuldstændig kontrol i placeringen og mængderne af sprængstof. Der er ingen tilfældigheder i processen, alle placeringer af sprængstof er helt præsise aftryk af mine tegninger. Mængden af sprængstof og afstandende mellem placeringerne er sammen med eksplosion, der varer ca. 4/1000 dele af et sekund, de parametre jeg har for formningen.

Afgasningsforløbet skal forudses for at undgå ophobning af gasser der da kunne presse pladen ud i uønskede formforløb. Samtidigt skal gasserne holdes på plads længe nok til at den ønskede formning sker. Dette opnås ved et nøje tilrettelagt detonationsforløb.

Hver plade i den endelige række har sin egen karakter i de enkelte bølgeforløb og afstande. Dermed opstår der en spænding mellem fladerne der skiller dem ud fra den helhed de sammen danner.

Det var og er min hensigt at bryde den genkendelige spejling op i så små stykker at de tilsammen danner en ny form der på én gang skaber sin helt egen verden og samtidig tydeligt er spejlinger af rummets begivenheder.

Lysets dynamiske overlejring (billedet, det sete i pladerne) i den statiske form (stålpladerne selv) synliggør eller afslører hændelserne i det omgivende rum. I den gensidige spejling rummet i pladerne/pladerne i rummet mødes opmærksomheden med sit ophav. Tilstand og bevægelse. Væren i tid. Tid og rum.